Vancouver

Turen fra Whistler til Vancouver er kun ca. 110 km lang. Den inspirerer dog til at holde ind nogle gange og nyde udsigten eller beundre det landskab der gaar baade vertikalt og horisontalt. Turen gaar langs Horse shoe bay. Selv store fragtskibe bliver smaa i disse omgivelser. Turen gennem byen gik forbavsende let, maaske fordi jeg kom ved 11 tiden.
Jeg proevede lykken for en over natning hos Hostel International i midt Vancouver. Jeg havde faaet afslag, da jeg forsoegte at booke via PC. Men jeg ved af erfaring, at hvis man snakker med de lokale folk, saa kan det tit lykkes alligevel. Det gorde det!
Saa gik turen til Turistkontoret ved havnefronten. Efterfoelgende et hurtig tur i Stamley Park. Her gik jeg rundt i en timestid. Meget godt at sige om omraadet og forstaaelsen for, hvad der kraeves for at fasthold natur, selv saa taet paa en storby. Efter parken gik turen til Suspension Bridge. Jeg var foesrt lidt skeptisk da jeg saa antallet af biler og busser. Det var/er en oplevelse at komme der. Begge parker er et uniq eksempel paa naturbevarelse. Roed Ceder kan blive op til 1.500 aar og med meget tykke stammer. Hoeje er de ogsaa dog ikke saa hoeje Douglas granen.
Paa vej tilbage til Vancouver skulle igen over Lions Gate Bridge. En kaempe hoejbro med kun 1 spor hver vej. Vi skulle flette 4 vejbaner til en, det var faktisk utroligt ukompliceret omend de tog sin tid. Bilen blev afleveret uskadt paa aftalt sted.
Batteriet doede paa mit kamara, saa ikke flere bileder herfra. Jeg vil dog forsoega at skaffe en adapter, saa jeg kan indlaegge nogle af dem jeg har. Her er klokken 18.30 praecis 9 timer efter DK.

Whistler i dag

Vejret er desvaerre ikke saa godt. Det blaeser og regner. Mest stoevregn, men ogsaa styrtregn. Skyerne omkring toppen af bjergene er sorte, saa jeg opgiver at tage turen op. I stedet brugte jeg noget tid "Lost Lake" og var til marked, hvor der var underholdning og aktiviteter for unge mennesker.
Hvis man er til mountain bikes er hele omraadet omkring byerne ideelle. Alle stierne er med asfaldt og meget fine. Ind i mellem er der ogsaa naturstier, som virkelig er et besoeg vaerd. Skovene og bevoksningerne faar lov til at vokse og doe, saa der opstaar et uvirkeligt landskab.
I morgen tager jeg til Vancouver. Jeg har ikke noget hotel endnu, men forventer at det lykkes. Der kommer nok ikke nogen opfoelgning de foerst par dage.
Det er nu muligt at indtaste kommentarer.

Alta Lake

Lidt af hvert, mest billeder

Ham der har overkoejen, sad paa min seng og arbejdede med sin PC, da jeg kom hjem efter min travetur. Det var en oplagt mulighed for at faa flyttet mine billeder fra SD til USB. Derfor samler jeg lidt op paa hvad der ligger.

Sophie og Allan, Bear gang

Fra et trail med udgang fra Moraine Lake

Saa besvaerligt kunne det vaere

Hmmm! En bjoern eller hvad?

Moraine Lake

Svampe paa doedt trae.

Whistler paa godt og ondt

Lige da jeg kom til omraadet var jeg noget skuffet over hvad jeg saa. I morges gik jeg en tur langs en flod. Det var et fint sceneri. Om eftermiddagen ville jeg gaa en rundtur paa ca. 10 km, der bl.a. indebar en rundtur mellem to byer og nogle soeer. Det er tydeligt at Canada har brug for en lovgivning om bevarelse af naturressourcer. Soeerne var oprindelig uden bebyggelse langs bredden. Nu er der naesten ikke plads til mere. Naar det ikek laengere er spaendende at vandre i omraadet vil lokalsamfundet for alvor miste interesse hos turister.
Naa der roeg da nogle kilo paa turen. Omraadet er i sig selv rigtig flot. Det mister dog i vaerdi fordi der bygges uden hensyntagen til naturen. Man kan daarlig gaa op i bjernene uden at skulle betale ca, kr 250,- for en tur i gondolen. Om vinteren er det gratis at bruge den. Selv paa hostellet koster en morgenmad bestaaende af kaffe, yoghurt og 2 ristede broed ca. kr 80,-.
Naa! Men i morgen har jeg besluttet at tage op med gondolen og blive deroppe til den sidste gaar ned igen. De bliver ret spaendende da jeg plejer at gaa forkert i sporene, ikke mindst fordi der ikke er konsistens i mellem kort og vejvisere.

Her er en flere hundrede aar gammel ceder.

Mulighed for white water rafting

 Jeg bor sammen med 3 unge mennesker. Det gaar fint, jeg gik tidligt i seng i gaar, men lod lyset skinne, saa de kunne se hvad de gjorde naar de skulle i seng. Jeg hoerte intet. Til gengaeld stod jeg op kl 7.15 forhaabentlig uden at vaegge dem.

Paa tvaers af Britsish Columbia (BC)

Hvis min GPS havde talt sandt, var jeg ikke koert hele vejen fra Lake Louise til Whistler paa en dag. Den fortalte at jeg havde 500 km. Jeg vidste godt at de nok ikke holdt, men at det var over 1000 km var en overraskelse. Ja Jorgen, jeg ved godt, at jeg bare kan bruge et kort. Det gjorde jeg ogsaa, da jeg opgav GPS'en.
Turen var nu ikke bare lang, den var ogsaa fantastisk. ca. 300 km koerte jeg gnnem bjergene i BC HighWay-99, det var utroligt smukt og spaendende specielt naar en stor Truck kom droenende bagfra med stor overskridelse af alle graenser. En stor tankbil, maatte kravle omkring hjoerner og hvordan den kunne komme over de sma plankebeklaedte broer, der foerte over slugterne, forstaar jeg ikke de turde.
I starten troede jeg, at jeg havde god tid, saa jeg stoppede flere gange for at gaa ad nogle af spaendende trails. Det maatte jeg stoppe med da jeg blev klar over at afstanden pludselig blev meget stoerre.
De andre hostels jeg har boet paa, var deltagerne aldersspredt saa man altid kunne finde nogen at snakke med eller spille pool med. Her er der udelukket meget unge mennesker, med megen musik og megen snak. Fred vaere med det, jeg skal paa tur i morgen.

Moraine Lake (den blaa soe)

Soeen i sig selv er et besoeg vaerd. Naar jeg engang faar billederne frem vil i tro at PhotoShop har vaeret ind over. Hvor Lake Louise er ir-groen er Lake Moraine dyb blaa. Da vi kom ca 8.30 var der ikke ret mange gaester. Vi fandt dog en japansk familie, vi kunne foelges saa vi overholdt kravet til grupper paa +4 (I egen interesse). Der var her gjort meget ud at advare mod bjoerne netop her. Sporet vi fulgte var kun 3 km lang og steg kun 65 meter. Det sidste stykke skulle vi over meget store nedfaldne klipper, det var noget af en balanceoevelse, og saa i min alder. Da vi kom tilbage til P-pladsen moedte vi ogsaa her tusindvis af mennesker. Kun meget faa gaar laengere en til en let sti langs den ene side af soeen. Her er utrolig smukt. Da det er min sidste dag her slutter jeg af med at gense Lake Louise og det flotte landskab der omkring den.

Mere fra den 19 august

Efter turen i morges, der faktisk varede fra kl 9 til kl 14.30, fik vi for en gangs skyld torden og voldsom regn. Det passer mig rigtig godt, fordi jeg har brug for et bad og afslapning.
Jeg fik en ung pige til at konvertere mine billeder fra turen fra SD kortet til en memory stick. Desvaerre fik hun kludret i det, saa alle billederne fra kameraet blev slettet. :-(( Heldigvis er det kun for de sidste 2 dage.